14954129-dronningen-i-wittenberg-germany-denmark-royals-religion-luther

Lidt om Luther og hans betydning i dag

 

 

Lidt om Luther og hans betydning i dag

 

Lidt om Luther og hans betydning i dag

 

Reformationsartikel ved Lars Larsen, Østrup

 

Personer i Kirkerne Lars Menighedsrådet www.oestrup-skeby-gerskov-kirker.dk
Menighedsrådet Lars Larsen, Østrup

 

De sidste 3 år har vi her i kirkebladet taget forskud på fejringen af reformationsjubilæet i år ved at skrive lidt om hovedpersonens liv og nogle af hans centrale tanker.

I denne afsluttende artikel er det sigtet at opsummere og se lidt på, hvilken betydning Luther kan tænkes at have i dag.

 

Lutherrosen

I 1517 – altså samme år som han offentliggjorde de 95 teser om kirkens brug af aflad

– skabte Luther den såkaldte Lutherrose.

 

Det smukke billede, som han senere fik lavet som signetring, kan betragtes som Luthers teologi i kortform.

Den teologi han havde arbejdet sig frem til efter i mange år at have levet et liv, der passende kunne sammenfattes med en filmtitel af Fassbinder:

 

”Angst æder sjæle op.”

Denne fortærende angst var nu afløst af den fred og afklaring, som han lod komme til udtryk i sin rose, som han beskrev således:

”Det første skulle være et sort kors midt i et hjerte, som skulle have sin naturlige farve, for at jeg kunne minde mig selv om, at troen på den korsfæstede gør os salige. For når man tror af hjertet bliver man retfærdiggjort.”

 

Hjertet er placeret midt i en hvid rose

som symbol på, at ”troen giver glæde, trøst og fred”, og rosen befinder sig i et himmelblåt felt, der symboliserer den ”himmelske glæde, som allerede er indtrådt i verden.”

 

Og yderst er der en gylden ring som tegn på, ”at denne salighed i himlen varer evigt.”

 

Luthers ’mageløse opdagelse’ var altså, at det var troen, der var det afgørende i menneskers forhold til Gud. Og det var nyt. Hidtil havde han jo troet på, at det var ’gerninger’, det kom an på, at menneskets forhold til Gud var et noget-for-noget-forhold, hvor menneskets frelse afhang af, at det med sine handlinger var i stand til at please Gud,så det kunne blive frelst.

Men netop dét havde jo redet Luther som en mare, for hvornår havde han gjort tilstrækkeligt for at formilde Gud?

Og kunne han ikke læse i Davids 2. salme: ”Tjen Herren i frygt. Kys hans fødder i rædsel. Ellers bliver han vred, og I går til grunde.”

 

Luthers erkendelse

– at ”når man tror af hjertet, bliver man retfærdiggjort” eller frelst, var han nået frem til ved at læse Biblen og især Paulus på en anderledes og dybere måde, end det, der havde været vanlig praksis, og med denne læsning kom budskabet til at fremstå i et nyt, befriende og sandt evangelisk lys.

Men hvordan skal vi forstå Luthers lære om retfærdiggørelse af tro? Ja, måske som følger: tro er ikke noget man skylder Gud, men er derimod at betragte som en reaktion – en form for taknemmelighed og tillid, der skabes af, at man hører Guds ord. Og de kan i al sin enkelhed og storhed sammenfattes i, at man i troen er frelst, at Gud – som i lignelsen om den fortabte søn – viser os sin barmhjertige kærlighed uden at kræve nogen modydelse, for en sådan er uforenelig med kærlighedens væsen.

 

Lidt om Luther og hans betydning i dag Lutherrose-1
Lidt om Luther og hans betydning i dag Lutherrose-1

 

Luthers betydning for nutiden

Ved jubilæer sker det ofte at skåltalerne for hovedpersonen nemt bliver ensidigt positive.

Det har også været tilfældet, når talen er om Luther. Tidligere fremstilledes han ofte som Hercules Germanicus, som den køllesvingende frihedskæmper, der slog sin tids autoriteter for panden og dermed banede vejen for den moderne tid. Eller var man teolog var der en tendens til at betragte hvert ord af Mesteren som en ufejlbarlig sandhed. Begge tilgange er imidlertid lige fejlagtige. Luther var som alle andre barn af sin samtid, og han havde endog meget mørke sider.

Og med sit vulkanske temperamentm ville han utvivlsomt reagere voldsomt og uforståeligt på meget af det, man senere har tilskrevet ham.

 

Og hvad ærkelutheranerne angår, kan der være grund til at minde om teologen Løgstrups ord:

 

”Af lutter Lutherdom blev man u-luthersk.

 

Vil man gentage en fortidig persons tanker på en ny tids vilkår, forråder man ham. Enhver inspiration af en forgangen tænker, selv den største, der ikke baner sig vej gennem en kritik af ham, fører til fordærv.”

Luther skal derfor læses kritisk og ’oversættes’, så hans grundtanker iklædes vor tids sprog og erkendelses-betingelser.

Med det in mente kunne et bud på (lidt) af Luthers betydning i dag, måske gå i retning af følgende:

Luthers væsentligste indsats lå i, at han genopdagede troen for det enkelte menneske og gjorde den til et eksistentielt spørgsmål i mødet med en personlig Gud, hvis nåde er nær for alle uden gejstlige mellemmænd.

 

Opdagelsen virkede som en utrolig befrielse for Luther, den gav ham og andre ”glæde, trøst og fred”.

 

Denne frisættende kraft havde han som nævnt vundet efter lang tids navlebeskuende og angstfyldt kamp for ikke at slå til og være god nok. Og denne forvandling kunne nok være nærliggende at nævne også i dag. Karakteristisk for nuet er jo, hvis man skal følge psykologen Svend Brinkmanns analyse i bogen ”Stå fast”, at ”samtidens epidemier af stress og udbrændthed” skyldes individets reaktion på at leve i et samfund, hvor den konstante forandring er det eneste stabile holdepunkt.

Det skaber angst for ikke at slå til, og vi holder regnskab med os selv og vores mål og er opmærksomme på om vi slår til her i livet. Man kunne kalde det vor tids udgave af gerningsretfærdighed, og Luthers opgør med denne kunne måske bruges i dag, så vi får tro på, at vi hverken kan eller skal bære al ting selv, ligesom vi hverken kan eller skal være ufejlbarlige.

”Luthers opgør kunne måske give os troen på, at vi hverken kan eller skal bære alting selv, ligesom vi hverken kan eller skal være ufejlbarlige”

Nært forbundet med genopdagelsen af troen er det, man plejer at kalde Luthers kaldstanke eller kaldsetik, hvormed han ville sende kristendommen ud i verden. Negativt betød det, at han ophævede bl.a. klostervæsenet og cølibatet som noget særlig gudvelbehageligt for at understrege, at hverdagens verden er en del af frelseshistorien.

 

Luthers tanke er således, at enhver skal leve ordentligt i de sammenhænge, man på forhånd indgår i. Tager man det ansvar alvorligt og erkender, at man – trods sin frihed – er ”enhver undergivet”, som han sagde, bliver det også tydeligt, at vi lever af forudsætninger, vi ikke skylder os selv.

 

Derfor skal vi ikke løfte alt selv, men indse vores afhængighed af andre og andre kræfter. I en selvoptaget kultur som vores kalder det på en samvittighedsfuld omsorg for hinanden.

Men omsorgen skal ikke kun gøre sig gældende i de menneskelige relationer.

 

Den bør vides ud så den viser sig som en ærefrygt for livet i dets totalitet og kommer til at gælde hele skaberværket og den natur, der ikke blot er vores omgivelse, men i endnu højere grad vort ophav.

 

 

Øverst ses det såkaldte antependium – alterforhæng – som Dronning Margrethe har lavet til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Foto: ODD ANDERSEN – se link

https://www.b.dk/nationalt/dronning-margrethe-besoegte-luthers-kirke-med-en-gave-hun-har-brugt-over-500

 

 

Lidt om Luther og hans betydning i dag – læs mere under Reformationen og Martin Luther.

Skriv et svar