Dorte og Lars Ildsjæle

“Tilflytterinterview” – Dorthe & Lars – Ildsjæle

 

 

“Tilflytterinterview” – Dorthe & Lars – Ildsjæle

 

 

“Tilflytterinterview” – Dorthe & Lars – Ildsjæle

 

Dorthe og Lars har hjerte for andre

 

Interview ved Keld B. Hansen

Jeg besøger Dorthe og Lars, der bor på Klintebjergvej 105 i Klintebjerg – i det hus, som Dorthes morfar og mormor overtog i 1961. Dorthes forældre kom til at bo ved siden af hovedbygningen, dvs. i den tidligere (men renoverede) hestestald. Der er Dorthe  og hendes lillebror, Jens, vokset op. Nu ejer Dorthe og Lars både hovedbygningen og ”Bindingsværket”, som den tidligere hestestald kaldes.

 

Dorthe fortæller om sin morfar, der var arkitekt, og som gjorde deres hus til en meget smuk ramme om deres og familiens liv. Hun fortæller også om sin far, Robert Andersen, hvis arbejdsliv førte ham til Filippinerne og senere til Tanzania. Robert kom til at arbejde mange år i Tanzania, og derefter opnåede han at blive tanzaniansk konsul med kontor i hjemmet på Klintebjergvej. Robert døde for seks år siden, men den dag i dag er store dele af familien stadig ”bidt” af Tanzania.

 

Engagementet i andre mennesker

Selv om der er mange spændende ting at fortælle om familiens mere end halvtreds år i Klintebjerg, kommer jeg først og fremmest for at høre om, hvad Dorthe og Lars brænder for og er engageret i.

 

Fælles for dem begge to er, at de er meget engagerede i Tanzania og landets befolkning men også i mennesker af anden kulturel baggrund, der er kommet til Danmark, og som gerne vil være en del af det danske samfund.

 

 

Lars som mentor for flygtningedrenge

Lars er indehaver af firmaet, Tømrermester Lars Stampe Nielsen, men han har indrettet sig sådan, at han ikke nødvendigvis behøver at arbejde på fuld tid. Dette sætter ham fri til at arbejde som mentor for Odense kommune og Nordfyns kommune.

 

Arbejdet som mentor indebærer, at han i perioder tilbringer tid sammen med unge flygtningedrenge, der har det svært i Danmark. De er ofte flygtet alene, og samtidig er de ganske unge. Flere af dem er omkring de 18 år.

 

I sin tid som mentor har Lars blandt andet haft kontakt til en dreng fra Irak og en fra Afghanistan. Han følger dem så i mellem et halvt og halvandet år, hvor han lærer dem noget om, hvordan man klarer en tilværelse i Danmark. Lars kalder arbejdet meget berigende, og han kan fortælle, at de drenge, han har været mentor for, klarer sig godt.

 

 

Dorthe og indvandrermedicinsk klinik

Dorthe er uddannet sygeplejerske og har taget en PhD i patientundervisning. På et forholdsvist tidligt tidspunkt – dvs. i 2009 – fik hun ansættelse på Indvandrermedicinsk Klinik på OUH. Det er der, man møder folk med en hel anden kulturel baggrund.

 

I sit daglige arbejde på Indvandrermedicinsk Klinik har Dorthe og de øvrige ansatte det udgangspunkt, at det handler om at møde mennesket der hvor det er. Dorthe forklarer, at det handler om, at dem, der kommer hos os, skal ses som mennesker. Nogle har tunge byrder at bære på, men det gælder jo også for danskere, siger Dorthe, og derfor handler det først og fremmest om, at vi altid forsøger at finde ind til det menneskelige hos folk.

 

Man kan sige, at den røde tråd i Lars´ og mit liv er, at vi også ønsker at møde de såkaldt fremmede, som lever i Danmark. Vores erfaring er, at vi dermed møder de mest fantastiske mennesker, og at vi bliver stærkt berigede ved at lære dem at kende. Det gælder for eksempel også i forhold til de syriske flygtninge, der er kommet til Otterup, og som vi kender nogen af.

 

Forholdet til de fremmede bliver også lidt politisk, siger Dorthe, for vi er i Danmark desværre blevet for gode til at grave grøfter mellem os og de fremmede, og vi finder, at politikerne desværre alt for ofte spiller på folks angst for det ukendte. Men det er vores erfaring, at vi i mødet med herboende flygtninge og indvandrere får meget mere, end vi giver.

 

 

Dorthe, Lars og studerende fra Tanzania

Ved siden af mentorjobbet, arbejdet på  indvandrerklinikken og venskabet med lokale syriske flygtninge overkommer Dorthe og Lars også et engagement i deres gamle kærlighed, som er Tanzania.

 

Allerede i 2008 var Dorthe og hendes far, Robert, med til at starte et uddannelsescenter i Tanzania, hvor Dorthe var involveret i den del, der havde med sundhed at gøre.

 

Dorthe er også i dag i forbindelse med sundhedsuddannelsen i Tanzania. Blandt andet gennem en udvekslingsordning, hvor danske sygeplejestuderende får et semester i Tanzania. Tanzanianske sygeplejestuderende har slet ikke de samme økonomiske muligheder som deres danske kolleger, men  de har alligevel også fået mulighed for et semester i Danmark, og Dorthe fortæller, at mødet med det danske sundhedssystem inspirerer de tanzanianske studerende til en bedre pleje af patienterne i deres hjemland.

 

Dorthe og Lars arbejder løbende på at få tanzanianske studerende på et 5-måneders ophold i Danmark, og indtil videre har de fået ti studerende herop. Men der består en opgave i at skaffe penge til dem til dækning af udgifterne til kost og logi og transport.

 

Den udfordring har affødt et nyt projekt, hvor Dorthe og Lars under deres ophold i Tanzania opkøber billeder og træskærerarbejder fra lokale tanzanianske kunstnere. Kunsten sælger de i Danmark, og på den måde støttes tanzianianske kunstnere samtidig med at de tanzanianske studerende får et økonomisk tilskud.

 

Efter en to timer lang samtale hos Dorthe og Lars kører jeg hjem igen – fuld af beundring for deres engagement og deres hjerte for andre.

 

 

“Tilflytterinterview” – Dorthe & Lars – Ildsjæle

Skriv et svar