Keld præst fylder 60 år

Keld præst fylder 60 år

 

Keld præst fylder 60 den 19. november 2018

 

Interview ved Peter Kirkeby, Klintebjerg

Keld B. Hansen er præst. Han er vores præst, og jeg vil vove den påstand, at de fleste, der bor i vores sogn, kender ham… nu er det sådan, at lige om lidt, der fylder han 60 år!

 

I den anledning har jeg sat mig for at ville interviewe Keld om det at være præst/provst, om det at fylde 60 og om livet her på den anden side halvdelen.

 

Jeg har derfor, en rigtig skøn efterårsdag i slutningen af september, inviteret mig selv hjem til Keld og Susanne. Det er en af de sidste dage, hvor det endnu er vejr til at sidde ude og nyde en god frokost, og det er præcis det vi gør. Ude bag præstegården i en solrig krog, hvor der er lunt og godt. Der er pølse, ost, hjemmedyrkede tomater, hjemmebagt brød, kaffe på kanden og masser af god snak.

 

Kelds snørklede vej til at blive præst

 

Keld præst fylder 60….

Det stod ikke skrevet i stjernerne at jeg skulle være præst. Ingen andre i min familie er præster eller har gået den teologiske vej.

 

Det var godt nok et kirkeligt hjem, jeg voksede op i, et hjem hvor troen betød noget, og hvor man havde troen med sig, men det var ikke ensbetydende med at søge præstevejen. Faktisk ville jeg gerne, som alle andre raske 9-årige drenge, være brandmand. Sådan noget går som regel over, og det gjorde det også for mig. Senere ville jeg være landmåler, ligesom min far, men en 14 dages praktikperiode satte en effektiv stopper for det ønske; det var godt nok for kedeligt.

 

I starten af min gymnasietid var jeg overbevist om, at jeg var matematiker, at det var den vej, jeg skulle gå, men det var heller ikke lige det, der greb mig, det rørte ikke noget i mig. Så ad snørklede og uforudsigelige omveje endte jeg på teologistudiet, og det var lige mig, fortæller Keld. Ikke at det nødvendigvis skulle ende med en præstegerning, men det var en spændende verden at dykke ind i. Det at studere kristendommen og finde ud af, hvordan den er skruet sammen, det var spændende. Det var i øvrigt også en af de helt store udfordringer. Jeg ankom som færdig matematiker og skulle så lige lære de tre grundsprog, græsk, latin (den store latinprøve) og hebraisk næsten på en gang. Det var altså en hård start, men jeg stod det igennem,  og så blev det for alvor spændende. At studere de gamle tekster og virkelig prøve at finde meningen, det synes jeg er spændende.

 

Det var først hen mod slutningen af mit teologistudie, at jeg faktisk fandt ud af, at jeg gerne ville være præst. Det er en forholdsvis hård overgang fra det at studere teologi, til det at være præst. Studiet er meget indadvendt, meget alene tid, hvor man analyserer tekster og virkelig er dybt begravet, og pludselig er man præst. Så er man også pludselig en offentlig person, som alle har en mening om og et næsten uhyggeligt klart defineret billede af. Det var en prøvelse. Jeg var og er dog oprigtig glad for, at det blev min vej og min gerning.

 

Præst med hud og hår

Når man taler med Keld og taler om det at være præst, kan man mærke passionen for hans embede. Man kan også mærke en passion for det at have gode dybe samtaler, hvor der er noget på spil. Keld er jo en lattermild person med en dejlig humor, og snakke som den her flyder bare skønt og længe.

 

Folk, der kommer hos Keld, ved, at Keld er god til at bage. Det er faktisk noget af det, der virkelig gør det godt at være en del af skribentholdet omkring kirkebladet: Kelds kager er formidable. Men Keld er ikke bager. Jeg er først og fremmest præst, siger Keld. Det er faktisk ret vigtigt for mig at pointere, at det er ikke sådan, at der er en anden Keld, inde under præsten Keld. Javel, jeg kan lide at løbe en tur en gang imellem, jeg kan lide at bage en kage, men det er ikke sådan, at fordi jeg løber en tur, eller fordi jeg bager en kage, så er jeg ikke længere præsten Keld. Det er jeg stadig.

 

Jeg er altid præsten og nu også provsten Keld, og det er også sådan jeg bliver modtaget rundt omkring, og det er sådan det skal være. Jeg tror ikke på, at jeg ville komme langt, hvis jeg hver søndag skulle forestille mig at være præsten Keld, uden virkelig at være det. Jeg tror, at folk hurtigt ville opdage usandheden imellem præsten Keld og Keld, og det ville gøre det ikke-autentisk det jeg laver, både overfor mig selv, men også overfor menigheden.

 

Kommer tæt på andre menneskers liv

Noget af det der gør mit arbejde så spændende er, at jeg jo kommer ind i folks liv på mange forskellige tidspunkter. Jeg er med til at markere vigtige punkter i folks livsbane, og det synes jeg er et privilegie. Jeg kan sidde til en begravelsessamtale og få fortalt ting, ingen andre nogensinde vil få at vide. Folk kommer også i andre anledninger til præsten og fortæller ting, de aldrig ville sige til noget andet menneske. Det tager jeg meget alvorligt, og det føler jeg mig også enormt privilegeret over, det er virkelig en gave. Jeg kunne faktisk ikke tænke mig noget andet job end det, jeg har, så det er nok godt nok jeg ikke blev brandmand alligevel.

 

Dejligt at blive udfordret

Selv om det for nogle der fylder 60 ville betyde, at så sættes tempoet lidt ned, sker det ikke rigtig for Keld. Jeg kan lide at engagere mig, jeg kan lide at sætte noget i gang og finde ud af hvor langt vi kan bringe det, det synes jeg er spændende. Jeg synes det er spændende med de ting der sker i lokalområdet, hvor vi kan være med til at påvirke vores hverdag og liv. Men mange af de ting jeg i løbet af årene har startet op, har jeg også afsluttet igen, enten fordi søgningen ikke har været der, eller fordi al ting jo har sin tid og intet kan vare evigt, og så skal det jo slutte.

 

Nu er jeg så også blevet provst. Det har givet mig mange nye udfordringer, og det har været godt. Jeg kan godt lide at blive udfordret, siger Keld, og provstegerningen var lige det, der skulle til på det her tidspunkt i mit liv. Det var et godt boost for mig at blive provst. Det er godt at være med til at kunne dreje tingene i den retning, jeg kunne tænke mig, det skal gå. Det er en stor tilfredsstillelse.

 

Ophold i USA og Tanzania

Næsten hele Kelds arbejdsliv har været tilknyttet vores sogn. Kun afbrudt af 2 perioder, hvor han sammen med familien har prøvet kræfter med ophold i USA og Tanzania. Det er blevet til sammenlagt 30 år i vores sogn som præst. Keld har altså ret præcist, brugt halvdelen af sit liv på at passe på os og vores kirker.

 

De to udenlandsophold var for mig nogle meget interessante perioder i mit liv. Det at kunne arbejde sammen med andre kulturer igennem længere tid, se og lære hvordan deres hverdag hænger sammen, hvordan de får tingene til at fungere, har virkelig bidraget positivt til mit liv. Det gi´r en særlig glæde at arbejde sammen om noget. At få lov til og mulighed for at synke ned i andre kulturer, er virkelig meget givende. Og så den omstændighed, at vi tog afsted sammen som familie var rigtig godt, og det er noget vi stadig er sammen om og som har betydning for os som familie.

 

Hvordan mon det er at blive 60?

Nu er det jo i anledning af Kelds 60-års fødselsdag, at jeg sidder her denne eftermiddag, så hvordan har du det med at blive 60, Keld?

 

Det er ikke noget jeg tænker på som sådan en milepæl, noget skelsættende. For mig er det mere anledningen til at invitere gode venner og familie til en stor fest, så det er det, vi vil gøre.

 

Der er stadig liv i mig, og jeg er næsten sikker på, at jeg kan danse med det meste af natten, så det har jeg tænkt mig at gøre. Jeg tænker selvfølgelig på, at nu er jeg tættere på afslutningen af mit liv, end jeg er på begyndelsen af det, så det er da også med lidt vemod. Det er dog ikke fordi jeg fylder 60, at jeg tænker som sådan. Det er noget, der kommer til mig engang imellem. Det er også fordi, der stadig er en masse, jeg gerne vil nå, og der bliver til stadighed mindre tid til det. Det er også derfor, at det er nu, der skal festes, og det glæder jeg mig bare så meget til.

 

Klokken er blevet mange, og vi skal se, om vi kan få afsluttet den her samtale, men typisk for Keld, bliver jeg fulgt helt ud til enden af præstegårdsgrunden, og vi er stadig ikke helt færdige med at snakke, men det bliver vi nok aldrig helt.

 

Fra undertegnede, men jeg tror det gælder for hele sognet, skal der lyde et kæmpestort tillykke med de 60 år til Keld præst.

 

Keld præst fylder 60