Oestrup Skeby Gerskov Kirker Folkekirken Duen Helligånd fred

Pinsen – Helligånd og Treenighed

 

 

Pinse – Helligånd og Treenighed     www.grønkirke.dk Oestrup Skeby Gerskov Kirker www.oestrup-skeby-gerskov-kirker.dk

 

Vi har fortalt om Kristi Himmelfarts dag på sidste side. Nu fortæller vi om Pinse – Helligånd og Treenighed.

 

Pinsen – Helligånd og Treenighed, hvor Pinsen er festen for Helligånden. Den fejres 50 dage efter Påskesøndag og 10 dage efter Kristi Himmelfarts dag.

Efter påskesøndag er der 50 dage til Pinse.

 

I de 50 dage var det i gamle dage forbudt at faste, fordi det var en festtid for Jesus, som den opstandne frelser.

 

Store Bededag er en officel helligdag, og den ligger på fredagen før den 4. søndag efter påske.

 

40 dage efter påske og 10 dage før pinse ligger Kristi himmelfarts dag.

 

Pinsen - Helligånd og treenighed https://www.oestrup-skeby-gerskov-kirker.dk/
Pinsen – Helligånd og treenighed https://www.oestrup-skeby-gerskov-kirker.dk/

 

I pinsen fortælles om, hvordan Guds kraft (Helligånden) kommer over mennesker.

 

Helligåndens symbol er duen.

 

Pinsen - Helligånd og treenighed Grundtvig  https://www.oestrup-skeby-gerskov-kirker.dk/
Pinsen – Helligånd og treenighed Grundtvig https://www.oestrup-skeby-gerskov-kirker.dk/

 

I al sin glans – om Grundtvig og pinsen

Pinseartikel ved Lars Larsen, Østrup

 

Kirkebladets redaktion har bedt Lars fra redaktionsgruppen om at skrive en pinseartikel. Selv om kirkebladet ud-kommer efter pinse, er det stadig rele-vant at få lidt bedre styr på hvem Hel-ligånden er. God læselyst!

Af kirkeårets tre største højtider, er Pinsen vel den, de fleste af os har det vanskeligst med. Jul og barnefødsel giver dyb mening, og påskens tomme grav og budskabet om Jesu opstandelse rummer også en vis plausi-bilitet, hvor ufatteligt opstandelsesunderet end kan forekomme. Men pinsen. Hvad skal vi dog stille op med den?

Den kristne pinse – hvad i alverden sker der?

Pinsen kaldes traditionelt kirkens fødselsdag, og hedder på græsk pentacost, der betyder 50 – de 50 dage, der er gået siden påskens begivenheder. Den falder samtidig 10 dage efter Kristi Himmelfartdag – to begivenhe-der, der naturligvis har efterladt den lille menighed med en stor tomhedsfølelse, nu hvor deres elskede herre havde forladt dem.

Men pludseligt skete der noget forunderligt, da det blev pinse.

Pinseberetningen, der er beskrevet i Apost-lenes Gerninger kapitel 2 er vanskeligt forståeligt, for her skete der pludselig ting og sager: Med et – hedder det – lød der en voldsom lyd fra himlen. ”Det lød som et stormvejr, og det fyldte det hus, de sad i. De så nogle tunger, der lignede flammer, og som fordelte sig på hver enkelt af dem, og de blev fyldt af Helligånden. Så begyndte de at tale mange forskellige sprog, og det var Helligånden der bestemte, hvad de skulle sige.” De mange folk, der var til stede blev både lamslåede og forvirrede, og de sagde: ”Hør er de mænd ikke fra Galilæa?

 

Hvordan kan det så være, at vi alle sammen kan for-stå hvad de siger?

Vi kommer jo både fra Parthien og Medien, Elam og Mesopotamien, fra Judæa m.v., men uanset hvor vi kom-mer fra…kan vi på vort eget sprog høre dem fortælle om de store ting Gud har gjort. Hvad i alverden sker der her?”, spurgte de hinanden.

Og et af svarene var at gøre disci-plene til grin – ”De har blot drukket for me-get vin.”

Det var imidlertid ikke vin, der var årsag til de mærkværdige fænomener, men derimod – som der står i teksten – Helligånden, som vi – trods vanskelighederne ved at forstå den egentlig burde kende så godt. For den var jo med ved verdens skabelse, og uden den var der intet liv, som vi kan læse om i starten af Bibelen, hvor Gud indblæser livs-ånde i alt det skabte, hvorfor David sam-menfattende kunne skrive i salme 104, at ånden slet og ret er livgiver: Gud sendte sin ånd, ”og der skabes liv – du gør livet nyt.”

Og som i urtiden – før Babelstårnet – var mennesker nu atter i pinsen i stand til at tale sammen, trods deres forskellige sprog og afstamning. Og alt dette skyldtes – ifølge teksten – Helligåndens kræfter, der bl.a. viste sig som tunger af ild.

 

Pinsen forstået ved at læse digterne
Pinsens begivenheder kan som nævnt være vanskelige at forholde sig rationelt og der-med tvangsløst til. Alligevel bør man dog ikke opgive at søge at give pinsens begiven-heder mening, og en vej kunne være at lytte til de digtere, der har forsøgt at give det svært forståelige mægle.

Herhjemme har især Kingo og Brorson skrevet om pinsens under – og så især Grundtvig,

der ligefrem er blevet kaldt pinsens dig-ter. I en prædiken fra 1842 skrev han: ”Har vi nogensinde været vidne til solens opgang og i ret og mag nydt den fornøjelse, det er at høre alt i dæmringen alle småfugle synge sig vågne, og se hvordan den ene skygge-hær efter den anden ligesom flygter for dagslyset.. indtil endelig den gyldne sol frembryder, da har vi det dejligt, men dog kun et svagt billede af den oplysning, der kommer fra Kristus, når hans navn vågner og opstår fra de døde.”

Grundtvigs pinsesalme
Det følgende år skrev Grundtvig så den sal-me, der om nogen står som pinsens salme – nemlig I al sin glans nu stråler solen. Her møder vi i første strofe den forkyndelse, livsglæde og naturbetragtning, vi også så i prædikenen, og der er ingen tvivl om, at Grundtvig evnede at digte om det hjemlige landskab på en måde, så det med de skif-tende årstider blev et billede på den kristne frelse, der hermed gøres billedeligt nærværende.

Gud er nær lige nu med sin Ånd, blidt og overbevisende, midt mellem pinseliljer, i skoven, i den korte sommernat. Den lune blide sommernat og Guds Ånde.

Som andre kristne var det en del af Grundt-vigs tro, at Helligånden udgår fra Gud og er den ene af de tre fremtrædelsesformer, der kendetegner den treenige Gud. Helligånden er dermed den ånd, der skaber, trøster, oprejser, giver mod og håb.

 

Helligånden er – kunne man sige – Himlens Taleevne, som det hedder i en anden salme (Gud Helligånd vor trøstermand), og derfor har den også mange navne: talsmand, trøstermand og sandhedsånd.
Salmens rigdom og fylde

Nærlæser man Grundtvigs salme, vil man blive forbløffet over dens rigdom og fylde.

Her er kun plads til at komme ind på en kort tolkning, der vil forsøge at give udtryk for hans forkyndelse og forståelse af Hellig-ånden. Guds virksomme ånd i verden er salmens ledende tanke, og gennem behændige bogstavrim, tryller Grundtvig for at gøre åndens nærvær synlig:

Allerede fra første færd er bogstavet I poetisk på færde: Ja det er som om selve bogstavet i overbeviser: Guds Ånd råder i verden – et fænomen, der både kan ses, høres og mærkes.

I al sin glans.

Bogstavet I signalerer nærvær om Guds Ånd, der råder i verden – hvilket både kan ses, høres og mærkes i salmens poesi. Livs-lyset, pinseliljetid og blid. I strofe 3 ser vi det samme: Visionen er synlig i skabervær-ket, når Gud med sit ord lader mennesket se de livgivende kræfter frem for de destruktive.

Da er Paradis ikke kun et: tænk nu en gang, men også et allerede nu, hvilket I-et igen understreger: himmelsk, vifter, hjem-lig, lufter liflig, Paradis, yndig risler, livets flod.

Poesien bevirker, at mens vi synger, er i’erne på spil og underbygger og udpensler, at det er nærværet af himlen på jorden, der gør verden hjemlig, for når det vifter og lufter livligt, ligner jorden himlen – ja, den er et stykke heraf.

 

Glædelig pinse.

Niels Frederik Severin

 

 

 

 

Oestrup Skeby Gerskov Kirker Folekirken Duen Helligånd fred tekst https://www.oestrup-skeby-gerskov-kirker.dk
Oestrup Skeby Gerskov Kirker Folekirken Duen Helligånd fred tekst https://www.oestrup-skeby-gerskov-kirker.dk

 

 

På næste side kan du læse om Trinitatistiden – Treenighedstiden indtil Jul.