På sidste side fortalte vi om Menighedsrådets Aktiviteter. Nu fortæller vi om ”Mit bedste sted”

 

 

”Mit bedste sted”     www.grønkirke.dk Oestrup Skeby Gerskov Kirker www.oestrup-skeby-gerskov-kirker.dk

 

Alle os, der bor her i Østrup sogn og Skeby sogn (også kaldet Skovløkkeområdet), har sikkert et sted, som vi kalder ”mit bedste sted”. Det kan være et sted, hvor vi møder andre, eller et sted, hvor vi kan være alene.

 

Det kan også være et naturskønt sted.

 

Vi har bedt Carsten (CMP), der er fotograf for kirkebladet, om at tage et billede af hans bedste sted.

 

Billedet ser du på forsiden, og det viser bænken ude på spidsen af Gersø. Carsten skriver følgende om sit bedste sted:

 

”Bænk på spidsen af Gersø…

Den naturlige lille højderyg for enden af Gersø når man kun ad kystvejen fra Klintebjerg, med mindre man er lokal Gerskovboer, så får man måske lov at bruge de private veje.

Helt ude for enden er en lille bænk, hvor man kan sidde og nyde edderfugle og svaler, kigge ud over fjorden til det gamle værft, eller dufte til strandmalurt og røllike, som vokser overalt.

 

I småstenene langs strandkanten

finder man med lidt held måske forstenede hajtænder og vættelys.”

 

 

Det kunne også være spændende at høre om dit favoritsted!

 

 

På kirkens nye facebookside (den hedder: Østrup, Skeby og Gerskov kirke) vil vi gerne høre om dit favoritsted.

 

Derfor vil vi gerne bede alle jer, der kan, om at lægge et billede og en lille tekst ud, der fortæller, hvorfor lige netop det er jeres favoritsted.

 

Det kan få os til at se, hvor dejligt vores område er, og måske det giver lyst til at opsøge nogle af favoritstederne.

 

På facebooksiden ”Østrup, Skeby og Gerskov kirke” har folk de sidste par måneder sat billeder ind af deres lokale favoritsted. Mit favoritsted er marken uden for præstegården. Her er fantastiske solnedgange, og om natten et perfekt sted at se på stjerner.

 

Hvis du har billeder af dit favoritsted, så sæt dem gerne ind på facebooksiden ”Østrup, Skeby og Gerskov kirke”. Desuden rummer siden nyheder og begivenheder fra vores kirker.

 

Mit bedste sted Keld B Hansen

Mit bedste sted Keld B Hansen

 

Mit bedste sted Anne Louise Bondegaard Jørgensen

Mit bedste sted Anne Louise Bondegaard Jørgensen

 

Anne Louise Bondegaard Jørgensen elsker Lindø, hvor hun bor. Også om natten, når hun lufter sin hund.

 

Mit bedste sted Kate Andersen

Mit bedste sted Kate Andersen

 

Kate Andersen har skrevet, at hendes favorit er kærlighedsstien ved Nislev uden for Otterup

 

 

 

Mit bedste sted Bærbel Westphal

Mit bedste sted Bærbel Westphal

 

Bærbel Westphal synes det er skønt derude ved  Lammesø. Området mellem Ølund og Lammesø er opkøbt af Aage V. Jensens fond, og der er et rigt fugleliv.

 

 

 

Mit bedste sted Birgitte Volkert

Mit bedste sted Birgitte Volkert

 

Birgitte Volkert skriver, at det mest fantastiske ved vores lokalområde ”er for mig at ro en tur syd, nord og vest rundt om Vigelsø, fordi man får et fuldt view over Odense Fjord…

Vigelsø er perlen i Odense Fjord”

 

"Mit bedste sted"

“Mit bedste sted”

 

 

 

Vi har fortalt om “Mit bedste sted”.

 

På næste side kan du læse mere om Nytårskoncerter og Andre koncerter.