Børn om Jesus

Børn og Unge i kirkerne

 

 

Børn og Unge i kirkerne     www.grønkirke.dk Oestrup Skeby Gerskov Kirker www.oestrup-skeby-gerskov-kirker.dk

 

På sidste side læste du om Bøn og Brunch. Nu kan du læse om Børn og Unge i kirkerne.

 

Der er mange forskellige aktiviteter for Børn og Unge i kirkerne.

 

Man kan blive Døbt, Konfirmeret som minikonfirmand eller teenager, Deltage i bryllupper.

Der er desuden vanddag i sommerferien for børn, biograf i Præstegården, aktiviteter sammen med den lokale skole Skovløkken, Den levende Julekalender, Værkstedskirken, etc.

Hvis du har ideer til, hvad vi også kunne lave sammen, så sig det endelig til os eller dine forældre og vi arrangerer det.

 

Vi tror det er med til at gøre både lokalsamfundet og kirken mere levende – Soldaten Jody.

Møderne kan komme i stand fordi de bliver foreslået af folk fra lokalsamfundet.

Et resultat af samtaler mellem unge og præsten hen over en vinter førte til, at der blev arrangeret et møde med Jody, der var udsendt til Afghanistan og som under sit ophold der blev døbt. Senere blev der afholdt bio-aftener i præstegården.

Her er der billeder fra Unges kirke, soldaten Jody, der fortæller til unge og ældre, og biograf i præstegården.  

 

 

Med konfirmanderne til Fredericia

 

Med konfirmanderne til Fredericia

 

Onsdag den 22. november var Birgit Vous og Keld på tur med de 15 konfirmander, som er Camilla, Nikoline, Katrine, Ida-Marie, Asta, Max, Oliver, Sarah, Mads, Ellen, Louise, Gustav, Frederik, Clara og liv.

 

Turen gik til Fredericia, som er en fæstningsby, og som i slutningen af 1600-tallet blev en by, hvor der var religionsfrihed. Det kom til at betyde, at jøder, reformerte og katolikker slog sig ned i Fredericia.

 

Lyng Kirke

Vi begyndte med at se Lyng kirke, som er  en folkekirke. Det er en moderne kirke, der ligger ned til Lillebælt. Vi mødte kirkens præst, Susanne Knudstorp, der blandt andet viste os, at trosbekendelsen kan siges med fagter. Som du kan se af billedet ovenfor, står ”livets træ” midt i kirken.

 

 

Den reformerte kirke

Derefter gik turen til den reformerte kirke, der ligger i det gamle Fredericia. Den reformerte præst, Sabine Hofmeister, fortalte os om, at de reformerte en gang var flygtet fra forfølgelser i Frankrig og havde slået sig ned i Fredericia.

 

 

Den jødiske kirkegård og voldene

Efter rundvisningen spiste vi de medbragte madpakker, og så var vi ellers klar til at besøge byens jødiske kirkegård. Der er vist ikke længere nogen, der bliver begravet der, men vi så de mange gamle gravsten – mange af dem bar hebraiske bogstaver.

 

Nu fik vi tid til at gå på Fredericias volde, hvor man stadig kan se kanoner. Svenskerne indtog Fredericia i 1600-tallet; det var også her, vi i 1848 vandt over tyskerne, og det skal Landsoldaten minde os om.

 

Den katolske Kirke

Til sidst besøgte vi Den katolske Kirke. Vi mødte præsten, Jan Ophoff, der som ung var flyttet fra Belgien til Danmark for at blive katolsk præst. Han fortalte os om, hvordan katolske lejesoldater var kommet til byen og havde givet anledning til at bygge kirken. Præsten fortalte også om nogle af forskellene mellem folkekirken og Den katolske Kirke. For eksempel om vievandet, som man velsigner sig med, når man kommer ind i kirken.

 

Med konfirmanderne til Fredericia – læses under Børn og Unge i kirkerne.

Børns tanker om Gud

Interview ved Keld B. Hansen     

FAKTABOKS

Alle børnene har hørt om Jesus og Gud i skolen

To af børnene har hørt noget fra præsten

En af børnene har hørt noget i nyhederne

Et enkelt barn har hørt om det fra sine forældre

Når 10-årige taler om Jesus og Gud

De sidder klar, de fem 3. klasses elever, der fordeler sig på fire 10-årige, én niårig og tre drenge og to piger. Vi aftaler, at de ikke behøver at have fingeren i vejret, når de vil sige noget, og at det er dem, der har de rigtige svar og ikke mig. Så tager vi fat på den times snak, hvor de fniser, griner, udbryder nej, forundres, rokker rundt på stolen men er så fantastisk nærværende, som kun 10-årige kan være.

 

Kender I Jesus?

Det undrer dem næsten, at jeg kan finde på at spørge, kan man mærke, og de samstemmer, at det gør de i hvert fald. ”Det er jo ham, der sidder i himlen”, bekendtgør Laura – mens Jonas supplerer: ”Det er ham, der laver vand og sol.” Hvem er så Gud, spørger jeg, for at få lidt refleksion.

”Nåhh, det er ham, hvor det regner, når han er sur og solen skinner, når han er glad”. De griner alle sammen, for de ved godt, at det nok ikke er den helt rigtige forklaring, men det er et svært emne, som vi taler om.

Jonas kigger alvorligt rundt: ”Det er både Gud og Jesus, der sidder deroppe – de holder jo øje med os. ”Laura er med i alvoren: ”De ser, om vi opfører os ordentligt.” Men bliver man da straffet af Gud, hvis man ikke opfører sig ordentligt, spørger jeg?

De kigger lidt på hinanden, og Frederik siger ret bestemt, at det tror han ikke, at man gør. Jakob kigger på ham: ”Jamen dem der i den have….” ”Nåhh, Eva og hvad hed ham der,” fortsætter Laura. Christina næsten råber ”Adam” af bar iver. ”Ja”, fortsætter Jakob, de blev da straffet af Gud, fordi de spiste et æble.” Så er der stille lidt blandt de 10-årige.

 

Hvad er forskellen på Jesus og Gud?

”Altså, Jesus er Guds søn”, forklares der alvorligt. ”Men det er jo ikke hans rigtige søn”, fortæller Christina, der redegør ret detaljeret for de familiære forhold mellem Maria, Josef og Gud. Jakob lyser op: ”Så er Josef jo en slags papfar.” Det får dem til at grine højt.

”De gør næsten det samme”, forsikrer Jonas. Det er Jakob nu ikke helt enig med ham i, for han fortæller, at Gud er en sky og Jesus er halvt menneske og halv troldmand.

Nej, det er Frederik ikke enig i, for det er Gud, der kan magi og Jesus, der hjælper andre. Hvem hjælper Jesus, spørger jeg. ”Alle dem, der har brug for det – de skal bare være fattige eller syge”, siger Christina.

Men er han da læge, vil jeg vide? ”Nej nej, han er ikke læge – men han kan magi”, fortæller de. Og så er de igen ved at fortælle historier, som de kan huske fra timerne.

 

Hvor er Jesus og Gud?

De sidder i himlen, kommer det prompte fra flere af dem.  Hvad laver de der, vil jeg vide. Laura kigger på mig: ”De holder da øje med os – så de kan se, om vi opfører os ordentligt.”

Jamen, hvad laver de så, når de ikke holder øje med os, fortsætter jeg. Jonas kigger næsten opgivende på mig: ”Jamen, de kigger jo hele tiden – der er jo mange at holde øje med.” Sover de ikke, fortsætter jeg insisterende? Nu er det helt tydeligt, at Jonas har opgivet mig.

Hans hænder understreger hans pointer, da han begynder at forklare solsystemet og hvordan jorden drejer, så der altid er nogle, der er vågne og skal holdes øje med. Christina mumler: ”Måske er det derfor, at de er to.” ”Jamen, der er mange flere”, siger Jonas.

Christina sidder nu helt stille og lader være med at snurre sin trøje rundt om håndleddet. Jonas nyder opmærksomheden og forklarer alvorligt: ”Det er ikke den samme Gud, som vi alle sammen tror på.” De andre siger stadig ikke noget. ”Altså, der er mange guder – så alle har en, som de kan tro på.” Men er der virkelig plads til så mange i himlen, vil jeg vide, bliver det ikke trangt?

Netop der kigger Jonas helt stålfast på mig: ”Det er jo kun dem, som man tror på, at der er der.” Så er det emne uddebatteret.

 

Hvad er Guds opgave?

Det er at skabe jorden, fortæller flere af børnene. Jakob supplerer: ”Guds opgave er, at vi får et godt liv og Jesus opgave er, at vi skal tro på Gud.” Jonas bryder ind: ”Det er altså ikke Gud, der har skabt jorden.” Først overhører de andre børn ham, men så gentager han det.

Jeg spørger ham om, hvem der så har. Jonas begynder ivrigt at fortælle om et stenbrud, der gjorde, at jorden blev skabt. Jakob griner af ham, og de andre griner med. Jonas holder ved sin forklaring og kommer med en lang logisk beskrivelse af, at jorden blev skabt før dinosaurarne, og da eksisterede Eva og Adam ikke engang – derfor var det ikke Gud, der skabte jorden.

De andre børn er noget tøvende overfor historien om stenbruddet. Og da Jonas proklamerer en anelse lavere, at der måske slet ikke findes en Gud, afbryder de ham med et jo.

 

Hvad vil det sige at være kristen?

Jeg spørger, om man kan se på mennesker, at de er kristne og nej, det mener børnene ikke.  Men hvad vil det så sige at være kristen, og det har de ret klare holdninger til:

Man skal gå til gudstjenester, man skal være døbt, man skal tro på biblen og følge de 10 bud – og vi får knebent husket de fleste af buddene.

 

”Men det er altså lidt overdrevent”, siger Christina forsigtigt.

”Ja, det kan ikke lade sig gøre det hele”, stemmer Frederik i.

”Men historierne er rigtig spændende”, siger Jakob.

 

Vi er ved at runde vores time af og flere gange under samtalen har de nævnt terror forløbet i Paris i forhold til at være ond og god.

Jeg spørger dem derfor, hvad de tror, at Jesus ville tænke, hvis han kom ned på jorden igen.

 

”Han ville synes, at vi var nogle fjolser”, konstaterer Christina kontant.

Og jeg tror, at hun har ret.

Målsætning: ”Vi vil være en aktiv, lyttende og inddragende kirke”

 

 

 

 

På næste side kan du læse om Den levende Julekalender.